Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Lille Ravnsborg på Nørrebrogade

På J.L. Ridters tegning fra 1806 ser man Lille Ravnsborgs hovedbygning og sidebygning. Til højre, Nørrebrogade og de store træer i baggrunden, Assistens Kirkegård. Farveredigeret.

Huset i baggrunden var graverboligen. På dette tidpunkt hed graveren Christian Meisling, sammen med andre af kirkegårdens gravere var han indblandet i en skrækkelig sag om gravrøveri og muligvis drab.

På Nørrebrogade, mellem Solitudevej og Kapelvej, ligger ejendommen Lille Ravnsborg. Navnet og årstallet, 1890, står skrevet på et flot skjold på facaden.

Indtil 1889 lå et traktørsted med samme navn her. 

Lille Ravnsborgs historie går tilbage til 1760’erne.

Assistens Kirkegård var taget i brug 1760 og københavnerne havde brug for et sted hvor de kunne drikke gravøl efter begravelser på den nye kirkegård.

Lille Ravnsborg blev hurtigt et yndet udflugtsmål for beboerne bag voldene, her var frisk luft, keglebane, gynger til børnene, små lysthuse i haverne og mad og drikke.

Havde man lyst til at danse var der også mulighed for det og i 1880’erne forsøgte man sig også med sommerrevyer.

Det var en stor ejendom med mange bygninger.

Hovedbygningen og en sidebygning lå lidt tilbagetrukket fra Nørrebrogade med en stor have foran.

Ud til Solitudevej havde man en mindre bygning med butik og mod Kapelvej, som dengang hed Kirkegårdsvej, lå også en bygning med butik.

Derudover var der en stor baghave med keglebane.

L. Boths tegning viser indgangen til keglebanen, huset lå på Solitudevej. Ejendommen i baggrunden ligger der endnu. Det Kongelige Bibliotek.

Når man ser Ludvig Boths charmerende tegning er det svært at forestille sig at vi er på Kapelvej. Vi er tilbage i 1884 og kigger ud mod Nørrebrogade. 

Til venstre, den gamle graverbolig som lå ved indgangen til Kapelvej. Den høje skorsten hørte til Borops bageri der lå på hjørnet af Nørrebrogade og Møllegade.

Til højre, sidehuset til traktørstedet Lille Ravnsborg, måske var det i netop dette hus Johanne Luise Heiberg blev født i 1812.

Kapelvej fik sit navn i 1869 efter Assistens Kirkegårds Kapel der blev indviet året før, indtil da hed vejen, Kirkegårdsvej. Tegning L. Both, Det Kongelige Bibliotek.

Af de mange ejere Lille Ravnsborg havde, vil jeg nævne nogle få:

1766, Peter Carstensen, 1778, gartner Johan Georg Smith, 1784, bro inspektør Johan Knoblauch, 1805, August Wilhelm Haackh, 1811, bomforvalter Knud Clemmensen.

Det som de fleste nok kender Lille Ravnsborg for i dag, er at det var skuespillerinden Johanne Luise Heibergs fødested.

Hendes forældre, Christian og Henriette Pätges, var indvandret fra Tyskland og havde haft vinhandel i København. Englændernes bombardement af byen i 1807 ruinerede familien.

De forsøgte at drive værtshus inden for voldene men da det ikke gik, søgte de ud på Nørrebro.

På Lille Ravnsborg lejede en lejlighed i et sidehus, det var her Johanne blev født i 1812.

De drev værtshus her nogle få år men på grund af faderens drikfældighed gik det dårligt og de måtte flytte igen.

Johannes mor, Henriette Pätges, døde 1862. Hun blev begravet på Mosaisk Begravelsesplads i Møllegade ikke mange meter fra Lille Ravnsborg. Gravstenen er bevaret. 

Henriette Pätges. Foto, maj 2018. Kultegning 1841, J.F. Møller.

Lille Ravnsborg på Nørrebrogade. Foto februar 2017.

Poul-Erik Pløhn