Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Gæstgiveriet Hvide Svane

Hvide Svane på hjørnet af Nørrebrogade og Holtegade. Johannes Hauerslev 1896, Københavns Museum. Farveredigeret.

  

På Nørrebrogade ligger en smuk ejendom fra 1903. Adressen er 169 og 171 men i 1800-tallet var adressen Lygtevej 15 og her lå Gæstgiveriet Hvide Svane. Øverst på den nuværende ejendom ser man en svane, en hilsen til den gamle gård.

Hvide Svane er opført i slutningen af 1820’erne. Ejer og bygherre var brændevinsbrænder Ole Nielsen Wium.

Wium flyttede fra sit hjem i Nørregade til Hvide Svane i 1830.

Wium havde købt grunden, matrikel 172L, 13. oktober 1825, af postdirektør Niels Winge som selv havde erhvervet grunden 17. februar 1812.

 Om Niels Winge kan man læse:

”Han døde 28. April 1850 i Kjøbenhavn. 1815 havde han faaet Titel af Kancelliraad, 1823 af Justitsraad, 1829 af Etatsraad og 1846 af Konferensraad. Var han end ikke en Mand af fremragende Evner, saa bødede han i alt Fald gjennem hele sin Embedsførelse herpaa ved den ubestridelige Flid og minutiøse Nøjagtighed, hvormed han røgtede sin Gjerning.”

Niels Winge blev begravet på Assistens Kirkegård. Hans gravsted er bevaret så man kan stadig besøge det og måske lade tankerne gå tilbage til Lygtevej 15.

Niels Winge på Assistens Kirkegård. Farvefoto, juli 2022. Portrætfoto, Post og Telemuseum. 

4. august 1834 købte høker og værtshusholder Knud Jensen ejendommen. Den bestod af to beboelseshuse, hvoraf det ene var tolænget, en lokumsbygning og nogle skure.

Hvide Svane 1901. Fritz Theodor Benzen. Københavns Museum. Farveredigeret.

 

Under Knud Jensens ejerskab skiftede Hvide Svane funktion og det der engang var gæstgiveri, blev til bolig for mange mennesker.

1840 havde blot 10 personer deres bolig i ejendommen, 1860 var tallet 51 og i 1870 toppede det med 60 personer fordelt på 15 familier.

Værtshuset i forhusets kælder blev dog bevaret til det sidste, og sidehuset havde også butik.

De mennesker der havde deres bolig i Hvide Svane gennem ejendommens lidt over 70-årige historie, var en broget blanding og stort set alle erhverv var repræsenteret bl.a.:

Overkrigskommissærinde Rosette Hansen med tre døtre, hornblæser ved garden til fods Jacob Becker og hustru.

Fra 1843 til 1861 Niels Christian Bolbroe ”Cancellisecretair og revisor under Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet Kjøbenhavn” og hans store familie, tøffelmagere, høkere, urtekræmmere, møllebygger m.m.

Blandt de sidste beboere var marskandiser Knud Lillegaard og tøffelmager Jens Christian Balle. Balle var pensioneret politibetjent, og kan have gjort tjeneste i naboejendommen hvor Københavns Politi havde en afdeling, ”Stefans Politivagt”.

Balle havde overtaget skoudsalget i sidehuset efter tøffelmager Anthonsen.

Knud Jensen var ejer af Hvide Svane indtil han gik på pension 1864. Han fik et kort otium og døde 26. januar 1865. Vejen ved siden af gården blev i mange år blot kaldt ”Vej ved Hvide Svane”, men efter den mangeårige ejers død hed den Knudsgade, inden den i 1886 skiftede navn til Holtegade.

Hvide Svane 1884, tegning af Ludvig Both. Det Kongelige Bibliotek.

 

Den næste ejer blev høker P. Andersen. Han var gårdens ejer fra 5. september 1864 til 1885.

Indtil bygningerne blev revet ned i 1902 var ejerne, værtshusholder Jens Christian Pedersen og smedemester Pedersen.

Hvide Svane 1902. Fritz Theodor Benzen. Københavns Museum. Farveredigeret.

Nørrebrogade 169-171 hvor Hvide Svane lå. Foto januar 2017.

Poul-Erik Pløhn