Barkmøllen i Guldbergsgade
Vogelsang Mølle, Kronprinsens Mølle, Nørre Allé Mølle, Store Blegdams Mølle,
Jagtvejens Mølle, Ølunds Mølle, Skæremøllen, Garvermøllen og
Barkmøllen, var
navne på de møller der knejsede over Nørrebro fra 1633 og
indtil den sidste,
Jagtvejens Mølle, indstillede sin drift i 1892.
De ældste af møllerne var stubmøller, en vindmølle af træ på
en fod hvor hele møllen kan drejes efter vindretningen, de nyere var af typen,
hollændermøller, hvor kun toppen kan drejes.
Møllerne blev primært brugt til at male korn eller frø, men
enkelte blev udviklet til
at forarbejde andre materialer og save tømmer.
Fra 1850’erne begyndte dampmaskinerne langsomt at overtage
møllernes funktion.
To af Nørrebros ældste møller var ejet af københavnske
skomagere og garvere, som brugte dem til at male bark til et pulver, som de
brugte til garvning af skind.
Den ene, Garvermøllen, lå i området ved Solitudevej, den
anden, Barkmøllen, i Guldbergsgade.
Barkmøllens historie går tilbage til 1634.
Møllen blev kaldt, Lille Blegdams Mølle, Blegdams Barke Mølle
eller blot Barkmøllen. Med tilhørende bygninger lå den fra Guldbergsgade nr. 3
til nr. 9.
I mange år hed gaden Barkmøllevej, eller Lille Blegdamsvej,
først i 1858 kom den til at hedde Guldbergsgade.
Professor Frederik Høeg Guldberg boede i en villa lige
overfor Barkmøllen fra 1810 til 1832, og gaden blev siden opkaldt efter ham.
Christian Frantzen blev den sidste møller på Barkmøllen, som
forsvandt i 1856.
Møllegrunden blev delt op i fire nye matrikler.
I det gamle Barkmøllehus startede Ole Peter Larsen et
bryggeri som senere blev overtaget af Marstrands Bryggeri.
Huset i nr. 5 blev revet ned i 1894 og en etageejendom blev
opført.
I nr. 7 boede sadelmagermester og tapetserer Jens Nielsen
Reinstrup med familie. Hans søn overtog virksomheden og fik i 1905 opført en
flot etageejendom som blev præmieret.
Huset i nr. 3 blev bygget i 1857, og huset i nr. 9, hvor
møllen lå, i 1858.
Kommentarer
Send en kommentar